Skip to main content
Inspiration / Ambassadors / På besøg hos Vibeke Panduro
Ambassadors

På besøg hos Vibeke Panduro

Foto: Birgitta Wolfgang

GARDINSKINNER ER VIGTIGE DETALJER I SKABELSEN AF ET HELSTØBT HJEM

Vibeke Panduro har gennem årtier markeret sig som en betydningsfuld skikkelse i den danske designverden. Sammen med sin mand, Jesper Panduro, drev hun i en årrække designfirmaet Skagerak (tidligere Trip Trap), som er kendt for sine kvalitetsmøbler i træ og skandinavisk designæstetik. I 2022 lancerede Vibeke Panduro så The Table Project, en kurateret kollektion af borddækning og brugskunst, der kombinerer japansk og dansk designtradition.

FARVERIGE GARDINLØSNINGER

I Vibeke og Jesper Panduros smukke, historiske villa i Aalborg mødes man af farver, kunst og interiørdesign i en munter blanding, der virker både indbydende, imponerende og inspirerende.

Parret fik for nylig installeret speciallakerede gardinskinner fra Stilling og gardiner fra KURAGE i boligens tre en-suite stuer. Valget af både skinner og tekstiler afspejler Vibeke Panduros stærke æstetiske sans og forkærlighed for godt, ansvarligt håndværk. Vi har talt med Vibeke Panduro om, hvordan hun valgte sine gardinløsninger – til trods for at hun slet ikke troede hun havde brug for dem.

Portræt Vibeke Panduro / Foto: Birgitta Wolfgang

The meditation room of Vibeke Panduro with pink artworks , yellow ceilings and pink curtain tracks
AP 689 curtain track in hibiscus red

AP 0689 / Speciallakeret i Hibiskus rød

FARVERIGT MED- OG MODSPIL

Vibeke Panduro har indrettet sig ud fra sin kærlighed til møbeldesign, håndværk, keramik og kunst. Og til farver – for i villaen i engelsk cottage stil, breder en smuk palette sig over både vægge og lofter. Farverne fremhæver rummenes proportioner, binder elementer sammen og skaber variation og rytme.

“Et gammelt hus som vores kan i dén grad bære nogle smukke farver, og for mig er de farvede gardinskinner en bevidst og vigtig detalje i indretningen af et helstøbt hjem. Jeg må dog indrømme, at jeg før i tiden ikke skænkede gardinskinner ret mange tanker. Da jeg blev præsenteret for Stillings profiler, var det første gang, jeg tænkte: ”De skinner er godt nok pæne!” Og jeg har altså været i designbranchen i mange år,” smiler Vibeke Panduro.

The meditation room of Vibeke Panduro with pink artworks , pink lamp and pink curtain tracks

VISUEL SAMMENHÆNG

Vibeke Panduro valgte en AP 0689-skinne til alle tre stuer for at skabe visuel sammenhæng mellem rummene, og fordi skinnens afrundede design klæder de højloftede lokaler med stuk. Gardinskinnerne er ikke bare funktionelle, de tilfører også karakter til rummene.

“Jeg elsker den japanske røde gardinskinne i pejsestuen, den klassiske støvede blå i kontoret og den frække og modige lyserøde skinne på det gule loft i trænings- og meditationsrummet”, siger Vibeke Panduro.

AP 689 curtain track in hibiscus red in the home of Vibeke Panduro
A blue curtain track in the living room of Vibeke Panduro
Close up of a blue curtain track in the living room of Vibeke Panduro

HVERT RUM SIN FORTÆLLING

Vibeke Panduro anvender sit gardindesign til at skabe samspil med og kontrast til farverne på vægge og lofter – men også til rummenes kunst, design og møbler:

I pejsestuen løfter en japansk rød skinne blikket og binder rummets varme toner sammen, mens de lyserøde gardiner skaber en poetisk lethed. De røde nuancer i et imposant kunstværk og en italiensk lampe var med til at bestemme farven på skinnen og gardinerne.

I kontoret tager en støvet blå farve over og giver, sammen med væggene i mosgrøn og de armygrønne gardiner, rummet ro og dybde. De blå skinner matcher den blå karm i døråbningen til næste stue, og det flotte keramiske kunstværk.

I meditations- og træningsrummet møder en lyserød skinne et citrongult loft og musegrå gardiner, hvilket skaber en både beroligende og energisk stemning. Den lyserøde farve på skinnen går igen i et af kunstværkerne på væggen, og er også en kommentar til den pink neonlampe på gulvet.

The meditation room of Vibeke Panduro with pink artworks and pink curtain tracks
Hand made ceramics at the home of Vibeke Panduro

BÆREDYGTIGHED OG ÆSTETIK

Materialers oprindelse, kvalitet og levetid vægtes lige så højt som deres udseende af Vibeke Panduro. AP 0689-skinnerne er en del af STILLING SUSTAIN ™ porteføljen og udført i minimum 75 % genanvendt aluminium. Gardinerne fra Kurage CASUAL LIGHT er vævet i genanvendte Trevira CS ECO-garner.

“Jeg valgte de smukke, lette gardiner fra Kurage, fordi Kurage, ligesom Stilling, tager ansvar for produktion og bæredygtighed. Og så er farverne legende, klassiske og lidt frække. De passede lige til mig og til vores hjem og stil.”

Blue curtain track with green curtains in the living room of Vibeke Panduro
Hand made ceramics at in the colour blue

GARDINER TILFØJER BLØDHED

For Vibeke Panduro er indretning rammerne for hverdagens rytme. Et hjem skal bruges, elskes og fyldes med mening. Hver detalje – som farvede skinner bærende håndvævede gardiner  – er et bidrag til helheden.

“Da vi flyttede ind i huset, tænkte jeg faktisk ikke, vi havde brug for gardiner i stuerne. Nu kan jeg slet ikke undvære dem. Jeg elsker taktilitet og den blødhed, et tekstil giver til et rum. Både en blødhed i form af dét, øjet møder, men også i forhold til lyd og varme. Jeg elsker f.eks. også stofservietter, som er en daglig luksus i familien,” tilføjer Vibeke Panduro.

Ceramic artworks
The meditation room of Vibeke Panduro with grey curtains and pink curtain
Artwork in the home of Vibeke Panduro
The red livingroom of Vibeke Panduro

INDRET DIG MED PERSONLIGHED

Adspurgt om et godt råd til boligindretning svarer Vibeke Panduro:

“Jeg tror ikke helt på trends, men på god kvalitet og bæredygtighed. Selvfølgelig er der farvetrends og design, som påvirker de valg, vi tager i vores hjem, men med alderen sætter jeg større pris på de ting, der gør et hjem personligt. Kunstobjekterne i vores hjem har hver sin historie. En stor del af keramikken er købt på rejser i Japan. Wegner-stolene, som jeg har arvet fra min mor, er mere end 50 år gamle, og skrivebordet i kontoret er fra et gammelt postkontor.”

“Indret efter din personlighed og indret dig med omtanke. Køb design, som kan genbruges af de kommende generationer. Et hjem er kun til låns, og vi skal leve i og elske de omgivelser, som der bliver tilbragt så mange timer i. Leg med farver og kvaliteter – både på interiør, gardinstænger og på tekstiler. Livet er for kort til andet.”

Familien er glad for gravhunde så her ses nogle små figurer fra kontoret

FRA JORDEMODER TIL DESIGNUDVIKLER

Oprindeligt er Vibeke Panduro uddannet jordemoder, men da hendes mand, Jesper Panduro, blev involveret i Skagerak, faldt hun for en helt anden branche:

“De første 12 år Jesper var i Skagerak, var jeg med på sidelinjen. Jeg elskede at være i designafdelingen og snuse rundt på værkstedsbesøg hos producenterne. Jeg tror, det er her, min interesse for design blev kickstartet.”

Vibeke tog herefter orlov fra jordemoderarbejdet for at arbejde sammen med Jesper i Skagerak:

“Vi fandt ret hurtigt ud af, at mine bløde værdier sammen med hans evner for at udvikle forretning var et ret godt match, og snart arbejdede jeg både med designudvikling og som relationsbygger og Feel Good Ambassadør for virksomheden. Jeg synes, at det var noget af det sjoveste og mest inspirerende, når vi lavede kataloger rundt om i Danmark og besøgte spændende hjem”, fortæller Vibeke Panduro.

The meditation room of Vibeke Panduro with pink artworks , pink lamp and pink curtain tracks

FÆLLESKAB OMKRING BORDET

I 2022 solgte Vibeke og Jesper Panduro Skagerak, men Vibeke havde i mellemtiden stiftet bekendtskab med det japanske keramikbrand 1616 / arita japan, og det førte til skabelsen af The Table Project sammen med Sofie Bech og i samarbejde med det kreative bureau All The Way To Paris.

The Table Project er en kurateret kollektion af borddækning og brugskunst, der kombinerer japansk og dansk designtradition med fokus på æstetik, håndværk – og på nærvær og fællesskab omkring bordet.

– Det var helt naturligt for mig at starte på et nyt design-eventyr med The Table Project efter salget af Skagerak. Jeg elsker at arbejde med design og elsker den energi, der ligger i at skabe noget smukt og forhåbentlig bæredygtigt, siger Vibeke Panduro.

Japanese dolls in the home of Vibeke Panduro
The livingroom of Vibeke Panduro with red tracks and pink curtains