
FORNY DIT BADEVÆRELSE MED GARDINER
Foto: Maja Karen, Birgitta Wolfgang, Pernille Greve, Mikkel Adsbøl
TIP TIL AT VÆLGE DE RETTE GARDINOPHÆNG TIL DIT BADEVÆRELSE
Badeværelset er som regel det sted, hvor vi starter og slutter vores dag. Alligevel er det ofte et af de mest nedprioriterede rum i hjemmet, når det gælder interiørdesign. Funktionalitet kommer typisk i første række, og på grund af det lille areal samt tilstedeværelsen af vand og fugt har det traditionelt været svært at tilføje gardiner.
SMUK OASE
Men hvad nu, hvis ikke blot din stue og køkken men også dit badeværelse kunne være indrettet med smukke tekstiler – både for vinduerne og som badeforhæng? Med Stillings® gardinsystemer i fugtbestandigt aluminium og de nye vandafvisende tekstiler kan du let forvandle dit badeværelse til en både praktisk og elegant oase.
AP 8900 liftsystem / Hvid. Foto: Maja Karen
STIL OG FUNKTIONALITET
Selvom du måske forbinder badeværelset med plastforhæng og rullegardiner, behøver du ikke længere at gå på kompromis med stil for at opnå funktionalitet. Mange gardineksperter tilbyder nu en række smukke tekstiler, der ligner traditionelle gardiner, men faktisk er designet til at fungere som bruseforhæng.
Materialerne er både flotte, vandafvisende og nemme at vedligeholde, hvilket gør dem til et både praktisk og æstetisk valg. Derudover kan de syes som almindelige gardiner og monteres på gardinskinner, liftprofiler eller gardinstænger i aluminium. Aluminium ruster ikke ved udsættelse for fugt og vand og er dermed et perfekt materiale til badeværelset.
De bløde gardiner bringer en følelse af hygge til et rum, der ofte kan opleves som hårdt og koldt på grund af de mange fliser og sten. At tilføje gardinstoffer i badeværelset er dermed den perfekte måde at balancere funktionalitet med komfort og stil.
3 SLAGS GARDINER TIL DIT BADEVÆRELSE
1) STOFGARDINER – PÅ SKINNER I ALUMINIUM
Plastforhæng på en klassisk teleskopstang har en tendens til at danne hårde folder, blive stive og miste deres æstetiske appel over tid. Hvad de færreste ved, er, at alle Stillings® aluminiumskinner også kan bruges som badestænger. Dette giver mulighed for at anvende flotte, stilrene skinner i forskellige farver og finishes, hvor badeforhænget kan hægtes i funktionelle, stærke glidere. Ved at kombinere elegante tekstiler med stilfulde skinner kan du skabe et badeværelse, der både er smukt og føles varmt og indbydende.
2) LIFTGARDINER – EN KLASSISK LØSNING
En anden smuk og funktionel gardinløsning på badeværelset er liftgardinet, der kan skærme for indkig ved vinduet. Det er et populært valg i badeværelser, der ofte har små arealer og mindre vinduer. Med et kassette-system fra Stilling får du både aluminium, der er modstandsdygtigt over for fugt, og en super funktionalitet. Et liftgardin er også en oplagt mulighed for at tilføje kant til dit interiørdesign med mønster, tekstur eller farve. Ved at matche dit badeforhæng med et liftgardin i samme stof kan du skabe en helhedsoplevelse og sammenhæng i rummets design.
3) CAFÉGARDINER – MINIMALISTISK UDTRYK
En anden mulighed til badeværelset er cafégardiner. De kan dække den nederste halvdel eller hele vinduet og forbliver normalt stationære. Cafégardiner monteres på diskrete runde eller ovale stænger og er populære i badeværelser. Om de kan sikre privatlivets fred, afhænger af vinduets højde og placering samt omgivelserne. Cafégardiner anvendes også ofte for at skjule matterede ruder og tilføje tekstur til små vinduer. Vælg gerne et lyst og let stof, men med tæthed nok til at skærme for indkig.
Vitrage stang/ Sort. Foto: Pernille Greve
BØLGER I BADET
Med skinner fra Stilling kan du også tilføje vores perfekte wave-teknologi og dermed få smukke wavegardiner i badeværelset. Det tilfører en sofistikeret og blød æstetik til rummet.
Et badeforhæng fylder meget visuelt i et badeværelse, så det at vælge en smuk og veludført løsning kan virkelig opgradere rummet. Overvej farve, mønster og tekstur, når du vælger badeforhæng – på samme måde som du ville gøre, når du vælger gardiner til andre rum i hjemmet.
AP 8990/ Hvid. Foto: Maja Karen
AP 1005 / Hvid. Foto: Maja Karen
3 TIPS TIL BADEVÆRELSESGARDINER
1. VÆLG DET RETTE STOF
Vælg gardiner, der ikke larmer for meget visuelt, men stadig tilføjer liv og stoflighed. Gardinerne skal selvsagt skærme for indkig, men ikke blokere for lyset, da de ofte hænger på få kvadratmeter. Vælg stof, der tåler fugt og vand – gerne det samme i vinduet, som du bruger til badeforhænget.
2. VÆLG DEN RETTE STØRRELSE
Badeværelsesvinduer er ofte små, så vælg gardiner, der ikke optager for meget plads – for eksempel liftgardiner, og få dem syet i samme stof som dit badeforhæng for at skabe visuel sammenhæng. Hvis du har et stort vindue og god plads, er gulv-til-loft wavegardiner et oplagt valg – måske i kombination med et liftgardin eller en persienne.
3. VÆLG DEN RETTE FUNKTION
Monter gardinet på profiler med god funktion. Badeværelset bruges ofte af flere personer dagligt, så gardinerne skal have super funktionalitet – du vil ikke starte dagen med at kæmpe med et gardin, der ikke vil op, ned eller til siden.
Gardinskinner fra Stilling bliver smurt med silikone og med specialtilpassede glidere kører både badeforhænget og gardinet gnidningsløst. Vores liftgardiner med SmartLift-funktion, kører op og ned med et let træk i snoren.
AP 8901 / Hvid. Foto: Birgitta Wolfgang
ZENITH™ / 25mm Rose gold. Foto: Maja Karen
STILFULD PERSIENNE
Aluminiumspersiennen ZENITH™ fra Stilling er stilfuld og praktisk, hvis du ikke ønsker stofgardiner for vinduerne eller kun har et smalt vindue. ZENITH™ har 57 forskellige finishes, så der er rig mulighed for selv at sammensætte en, der passer til dit badeværelse.
Foto: Pernille Greve
Foto: Mikkel Adsbøl
FIND DIN STILLING® FORHANDLER
Med stilfulde gardinskinner, cafestænger eller liftsystemer fra Stilling® i kombination med smukke, funktionelle tekstiler kan du forvandle dit badeværelse til en smuk, personlig oase. De bløde tekstiler tilføjer en dimension af luksus og gør badeværelset til en integreret del af dit hjems overordnede design. Skab et badeværelse, der ikke kun fungerer godt, men også ser fantastisk ud.
AP 8991/ Hvid. Foto: Birgitta Wolfgang