Skip to main content
Inspiration / Stories / SUSTAIN™ gardinskinner i genanvendt aluminium
Stories

SUSTAIN™ gardinskinner i genanvendt aluminium

GARDINSKINNER I 75 % GENANVENDT ALUMINIUM

I 2021 lancerede vi de to første gardinskinner i verden som er fremstillet i minimum 75 procent genanvendt aluminium og dermed har et lavt CO2-aftryk. Siden har vi udvidet porteføljen med yderligere 11 gardinskinner og flere er på vej.

Gardinskinnerne er alle nye versioner af allerede eksisterende favoritter. De er produceret i Hydro CIRCAL® 75R aluminium som består af minimum 75% genanvendt aluminiumsskrot fra b.la. husholdninger.

Skinnerne bliver ekstruderet med vedvarende energi i Sverige og bliver miljørigtigt pulverlakeret hos danske Dancolor. Altsammen tiltag, som væsentligt reducerer indvirkningen på miljøet.

ANSVARLIGT DESIGN

Hos Stilling tror vi på, at vi som virksomhed kan være en drivende kraft for positive forandringer. Som en del af vores målsætning om at drive ansvarlig forretning har vi skabt SUSTAIN™ mærkningen, som markerer, at et givet produkt lever op til vores højeste kriterier for ansvarlighed gennem alle produktets faser; produktion, brugsperiode og bortskaffelse.

Skinnerne i genanvendt aluminium er alle SUSTAIN™ mærkede og kan kombineres med øvrige SUSTAIN™ produkter, som glidere, beslag og endekapper i genanvendt nylon.

AP 2001 S og AP 2005 S var frontløbere. Nu er ekstruderingsmaskinerne hos Hydro i Sverige indstillet til at producere mange flere profiler i Hydro CIRCAL© aluminium. Det drejer sig om: AP 0520 S, AP 0689 S, AP 1005 S,  AP 1100 S, AP 1170 S, AP 120 S, AP 1905 S Piet Hein, AP 2668 S , AP 2694 S , AP 2690 S, AP 5408 S og AP 9001 S.

 

FARVER INSPIRERET AF NATUREN

Den populære AP 2005 skinne har foruden sine mange faste kollektionsfarver, også to limited edition farver. Farverne Coastal Blue og Green Leaf fra Jotun Lady, er inspireret af naturen. Vi synes at den dybe blågrå havfarve og sarte, løvgrønne bladfarve er  et oplagt valg til at hylde Hydro CIRCAL® udgaven af 2005 profilen – og fejre vores samarbejde med både Jotun og Norsk Hydro.

TONE-I TONE

De seneste år har både set et comeback for stofgardiner og for farver på væggene. Og gardinstænger bliver mere og mere noget, der indgår i boligindretningen som bevidste valg. Som designobjekter, der via form, finish og farve ikke bare indrammer vinduerne, men spiller sammen med det øvrige interiør og beriger helheden. Og med gardinstænger i samme farve som væg og gardinstof, kan du virkelig gennemføre tone-i tone-trenden.

HELT NED I DETALJEN

Bæredygtighed er en megatrend og efterspørgslen på ansvarligt design er stigende. Med gardinskinner i Hydro CIRCAL® har du muligheden for at vælge ansvarligt, helt ned i detaljen.

Til vores AP 2005 har du nemlig mulighed for at vælge tilbehør som endekappe, glider, stopper og beslag i farverne Coastal Blue og Green Leaf. Og en del af tilbehøret er produceret i genanvendt nylon og er dermed også en del af vores SUSTAIN™ serie.