Skip to main content
Inspiration / Collabs / COPENHAGEN CONTEMPORARY
CollabsInspiration

COPENHAGEN CONTEMPORARY

COPENHAGEN CONTEMPORARY

Foto copyright: CC / David Stjernholm

‘I am not what you see’ er navnet på en udstilling på Københavns internationale kunstcenter, Copenhagen Contemporary, som var en stor succes i 2021.

Stilling leverede en 130 meter lang valset skinne til projektet, hvor video- og performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen stillede skarpt på nomadelivet. Og på, hvad der sker for nomader, når de rammes af en pandemi og ikke længere frit kan krydse grænser eller forene deres dobbelte nationalitet.

AP 5001 / Hvid / Foto copyright: CC / David Stjernholm

Til værket Quadripoint, valsede vi en 130 meter lang AP 5001 skinne i hvid. Skinnen bugtede sig rundt i den kæmpe sal med florlet hvidt genbrugsstof der både fungerede som rumdeler og gardin.

Den teknisk udfordrende opgave betød at vi valsede vores på det tidspunkt længste skinne nogensinde – til et helt unikt og smukt resultat.

Copyright: CC / David Stjernholm

EN LEG MED GARDINER

Udstillingen bestod af fire monumentale skulpturer med hvert sit navn, der på forskellig vis krydser arkitektur, kostumer og boformer.

Værket Quadripoint har mindelser om en tipi. Skulpturens stofgardiner, ophængt på den lange skinne fra Stilling, var forankret af ti tunge koralsten.

Ud over at opløse sin egen form kunne Quadripoint forvandle udstillingsrummet fuldstændigt, når Lilibeth Cuenca Rasmussen aktivt brugte skinnen og gardinet i sin performance “Cocktail”. Stoffet blev både anvendt som scenetæppe og grænsemarkør under performancen.

Skinnen skaber nye rum og labyrinter, samt omkranser og løfter værket.

Copyright: CC / David Stjernholm

VÆRKER MAN KAN SANSE

Copenhagen Contemporary viser installationskunst skabt af samtidskunstens verdensstjerner og nye talenter.

CC har til huse i den prægtige gamle B&W-svejsehal, der med sine 7.000 m2 er særligt velegnet til at udstille de teknisk og pladskrævende formater, som mange samtidskunstnere arbejder i.

Copenhagen Contemporary giver mulighed for at opleve kunsten på nye måder, da man ofte kan gå ind i og sanse værket med hele kroppen, ligesom i Lilibeth Cuenca Rasmussens udstilling.

Copyright: CC / David Stjernholm

Copyright: CC / David Stjernholm

Copyright: CC / David Stjernholm

Bliv inspireret –
se vores Collabs

Leave a Reply