Skip to main content
Pressemeddelelse / Ædle metaller får helheden til at skinne
Pressemeddelelse

Ædle metaller får helheden til at skinne

Stilling curtain rod in golden metal finish provides a luxurious touch

Pressemeddelelse 3/06/2025

Der har været en del ædle metaller i vores indretning over de seneste år – en tendens, der ikke ser ud til at stoppe foreløbig. Det har afstedkommet en del forespørgsler fra indretningsarkitekter, der ønsker at kunne skabe en helhed mellem gardinstænger, haspe, håndtag og armaturer, så den overordnede stil fremstår sammenhængende og æstetisk. Derfor lancerer Stilling en kollektion bestående af dekorative stænger og skinner i ædelmetal.

Stilling® har en omfattende kollektion af skinner og stænger, alle med det tilfælles, at de er fremstillet i enten mat, blank eller bruneret messing, blankt krom, mat nikkel eller i antracitstruktur. Derudover optræder de i mange afskygninger som trapez, oval og kvadrat.

Hvert metal for sig
Med skinner fra Stilling er det muligt at videreføre samme metaltype, som allerede indgår i den øvrige indretning. Det vil sige, at badeværelsesgardinerne kan monteres på en skinne i samme materiale som rummets armaturer eller vinduets greb, så stilen ikke brydes. Det er også en af årsagerne til, at kollektionen er så omfattende, da Stilling har en ambition om, at den skal kunne anvendes i både nyopførte boliger og klassiske ejendomme.

Hvor en kvadratisk skinne passer perfekt til et moderne byggeri med store glaspartier, er det smukkere at bruge en oval stang til en klassisk ejendom. Derfor er Stillings kollektion kurateret, så den kan tilpasses med forskelligt tilbehør som for eksempel flade gardinringe, endeknopper og wave-system. Ambitionen er nemlig at tilbyde en stang eller skinne, der klæder og passer til enhver hasp, krog og håndtag, uanset om det er monteret i 1880 eller i 2024.

I en bolig i Vedbæk har ejerne valgt at kombinere en moderne rektangulær gardinskinne AP 2005 i bruneret messing med en oval gardinskinne AP 9001 i guld for at distancere den bløde stue fra det arbejdende hjemmekontor.

PRODUKTINFORMATIONER
AP 2005 gardinskinne
Materiale: 75% genanvendt aluminium med bruneret messing finish
Pris fra DKK: 448,- per meter

AP 9001 gardinskinne
Materiale: aluminium med guldanodisering
Pris fra DKK: 938,- per meter

Fakta om Stilling:
Stilling blev grundlagt i 1949 og leverer gardinudstyr til både kontraktmarkedet og private hjem – ikke blot i Danmark, men også til 55 lande verden over. De fleste gardinskinner produceres af minimum 75 % genanvendt aluminium, og virksomheden er B Corp certificeret. Stilling tilbyder desuden at bukke og valse gardinskinner i stort set enhver form og kan speciallakere dem i alle standard RAL og NCS farver.

Se eventuelt mere på: stilling.dk, facebook.com/stilling, instagram.com/stilling1949

PRESSEKONTAKT

For nærmere information, udlån og billedmateriale til redaktionel brug, kontakt venligst:

Carina Stilling Lindkvist
cs@stilling.dk
+45 31714505

AP 9001 / Gold,  Foto: Maja Karen