Skip to main content
Pressemeddelelse / En klassiker vender retur
Pressemeddelelse

En klassiker vender retur

ZENITH persienne fra Stilling i farven Rose Gold i ne moderne entre

Pressemeddelelse 19/11/2024

DET VAR EN HELT SPECIEL PERSIENNE, DER GRUNDLAGDE STILLING I 1949. TRE GENERATIONER SENERE VENDER DEN RETUR EFTER AT HAVE VÆRET VEJEN FORBI EN TEGNESTUE, EN INGENIØR OG EN FARVEEKSPERT. MED HVER DERES EKSPERTISE HAR DE OPDATERET PERSIENNENS ERGONOMI, GEARING OG FARVEPALET. DENGANG SOM NU HEDDER PERSIENNEN ZENITH™.

ZENITH™ er for Stilling mere end bare en persienne, den er selve livsnerven i firmaet og ligger derfor familiens hjerte ekstra nært. I disse år sker der så mange forbedringer og udviklinger inden for gardinindustrien, at Stilling besluttede at få deres kollektion gennemgået led for led af tegnestuen Møller Jensen Innovation & Design.

NY GEARING

Udover at have tilført 57 nye farver af både sprudlende, støvet og neutral karakter er ZENITH™ blevet forsynet med nye specialiserede snorlåse og farvematchende ergonomiske drejestænger, så det udelukkende kræver en rotation for at lukke og åbne persiennen.

Lamellernes buede formsprog gør ikke blot persiennen let og elegant, den sørger også for, at de kan trækkes tættere sammen, så lysindfaldet begrænses betragteligt.

Stilling tilbyder to forskellige lamelbredder for at kunne understøtte flere former for vinduer og terrassedøre. En på 25 og en på 35 millimeter. Hvor den smalleste er fremstillet af minimum 97 % genanvendt aluminium, er den brede produceret i konventionelt aluminium.

Stilling lancerer deres nye bud på ZENITH™ i november.

PRODUKTINFORMATIONER

ZENITH™ persiennen
25 millimeter:
Materiale: minimum genanvendt 97 % aluminium
Pris fra DKK: 1.425,-

35 millimeter:
Materiale: konventionelt aluminium.
Pris fra DKK: 1.488,-

PRESSEKONTAKT

Pressehenvendelser modtages gerne til:

Jakob Hundborg v/Replique
jh@replique.dk
+45 4054 5496

ZENITH™ / Rose Gold, Foto: Maja Karen