Skip to main content
Vi er Stilling

…FRA PLANETEN, FRA SAMFUNDET, FRA MENNESKER.

Stilling er en dansk designvirksomhed med hjerte, hvor designkultur, medmenneskelighed og jordforbindelse forenes. I årtier har vi udviklet og produceret specialfremstillede gardinskinnesystemer til projekter i hele verden; både til private hjem og større byggerier.

Arven til vores virksomhed blev skabt i 1949, da vores grundlægger, Preben Stilling, producerede sin første persienne. En persienne han udviklede i familiens kælder og solgte i sin fritid, og som viste sig at blive starten på mange årtiers håndværkstraditioner på dansk jord. En arv vi hver dag arbejder på at bringe ansvarligt ind i fremtiden.

MENINGSFULD VÆKST

Kombinationen af klassisk dansk håndværk og produktudvikling målrettet mod at skabe nytænkende løsninger af ansvarlige materialer har gjort os til én af verdens førende inden for vores felt. En succes vi bærer med stolthed og ydmyghed, og som samtidig forplanter sig til et stort ansvar. Et ansvar for de mennesker vi er i berøring med, samt for den verden vi driver virksomhed i. Derfor er kimen i vores forretningsstrategi, Meningsfuld Vækst; people, planet, profit. I dén rækkefølge.

 Rasmus Stilling-Schütz & Thomas Trads Hansen 

VI TAGER ANSVAR

Stillings samfundsambition er at skabe “rum til liv”. Vi udvikler nye produkter og løsninger med tanke på de mennesker, som indretter deres hjem med vores design. Og vi tager socialt ansvar på arbejdspladsen, i lokalsamfundet og gennem resten af vores værdikæde.

Navnet Stilling er en integreret del af vores historie, men samtidig også et symbol på vores meningsfuldhed. Vi tager stilling til den verden og det samfund vi er en del af, til konsekvenserne af vores virke og den generelle forandring der kræves, for at vi kan sætte positive spor for eftertiden og skabe værdige liv for fremtidige generationer. For at vi kan give mere end vi tager.

Vi er klar til at stå på mål for alle de valg, vi træffer. Vi har taget stilling.

Sustain

UN global compact

B Corp certificering