Skip to main content
Inspiration / Stories / Hvad gemmer sig bag B’et?
Stories

Hvad gemmer sig bag B’et?

I januar 2023 blev vi officielt en certificeret B Corporation, hvilket betyder, at vi er en del af et globalt netværk af virksomheder, der lever op til nogle af verdens mest omfattende standarder for samfunds- og miljømæssige aftryk.

Men hvorfor lige en B Corp certificering? Og hvordan kortlægger B Corp bevægelsen dét at være en ansvarlig virksomhed for alle personer vi er i berøring med?

Få et indblik i vores certificering.

HVAD ER EN B CORP?

B Corp Bevægelsen er en global bevægelse af mennesker, der bruger forretning til at skabe positiv forandring (red: People Using Business as a Force for Good®). Det overordnede mål for organisationen er at lave et skifte i vores samfund. Fra en verden hvor virksomheder skaber profit for de få, til en verden, hvor virksomheder skaber fordele for alle.

JURIDISK FORPLIGTEDE

At vi er en Certificeret B Corporation betyder, at vi er opfylder B Lab’s ambitiøse og omfattende standarder for samfunds- og miljømæssig påvirkning. Det betyder at vi har lavet en juridisk forpligtigelse til at drive forretning på planetens vilkår og ikke kun vores egne. Og at vi har demonstreret omfattende ansvarlighed og gennemsigtighed ved bl.a. at frigive resultatet af analysen i en offentlig B Corp profil.

B Corps kæmper nemlig ikke kun for at være de bedste virksomheder i verden, men for at hjælpe hinanden med at blive de bedste for verden.

Certificeringen måles over 5 impact områder og måles på en skala, hvor 80 point udløser en B Corp certificering. Områderne er; governance, workers, community, environment, customers.

STILLING SOM B CORP

Da vi først stiftede bekendtskab med B Corp certificeringen, blev det tydeligt, at det ekstremt krævende og forpligtende framework var en fantastisk måde at gøre de eksisterende initiativer fra vores strategi, “Meningsfuld Vækst” målbare. Og samtidig fik vi en juridisk forpligtelse til at skabe kontinuerlige forbedringer fremadrettet.

Men endnu vigtigere, så var det en måde for os at blive en del af en større bevægelse, der deler vores verdenssyn. Et verdenssyn, hvor virksomheder indtager langt vigtigere roller i samfundet end blot at være en arbejdsplads, der skaber profit for aktionærerne. De skal i stedet være med til at skabe positive forandringer gennem hele værdikæden for både planet og mennesker. Med andre ord; virksomheder skal skabe værdi for alle de mennesker, de er i berøring med. Og give tilbage til den planet, de tager ressourcer fra.

ANSVARLIG FORRETNING

De af jer, der allerede kender lidt til vores virksomhed ved, at høj moral og gennemgående ansvarlighed længe har været en forankret del af vores virksomhedsånd. Og at dette kun er accelereret siden 3. generation trådte til.

Vi har udviklet os fra kun at tænke på ansvarlighed og bæredygtighed som en produktegenskab, til at anerkende, at arbejdet med ressource-bevarelse kun er ét aspekt af de positive forandringer vi skal skabe for verden og dens befolkning. Systematiske ændringer er nødvendige for, at vi kan skabe værdige liv for fremtidige generationer. Vi vil være med til at skabe vejen til en “ny normal”.

DYK NED I VORES SCORE

Igennem mere end 1 år var vi i en intens proces med B Lab organisationen, der har gennemgået alle aspekter af vores virksomhed. Sammen har vi analyseret og vurderet vores kerneansvar og de initiativer vi har taget, for at skabe positive forandringer for verden.

Vi er stolte af at kunne fortælle, at vi opnåede en samlet B Impact score på 89.2, fordelt på de 5 impact områder!

Governance (16.9) – Disse point kommer primært fra vores gennemsigtighedsprincipper, samt fra vores ‘mission lock’, en passage i vores vedtægter, der definerer vores virksomhed som en “benefit” virksomhed, som har til formål at skabe værdi for alle de mennesker vi er i berøring med gennem vores værdikæde, og ikke kun for vores aktionærer.

Workers (37.2) – Et program for overskudsdeling, der tilgodeser alle vores medarbejdere ligeligt, en høj diversitet på arbejdspladsen, og en inkluderende produktionsenhed, der skaber nye muligheder for personer på kanten af arbejdsmarkedet, er grundlaget for vores høje impact score i “Workers” sektionen.

Community (17.4) – Implementeringen af ansvarlig leverandørkontrol gennem vores værdikæde og opbygning af partnerskaber til at dele og kultivere bæredygtig udvikling med, er centrale i vores “Community” strategi.

Environment (14.9) – At arbejde med aluminium er en energi-intensiv industri, hvilket betyder at vi har potentialet til at lave signifikante forbedringer af vores miljøpåvirkning. Ikke kun for os, men også for at inspirere resten af vores industri. Vores seneste initiativer inkluderer brugen af nye og innovative materialer fra ansvarlige kilder, reduceret indpakning, og nye produktionsprincipper, der skaber tværgående synergi.

Customers (2.6) – Gennem etisk markedsføring, forlænget garanti og tilskyndende indkøb, har vi en ambition om at tage vores kunder med på vores rejse mod at gøre mere godt. 

Men det er selvfølgelig ikke kun mængden af point vi har modtaget, der tæller. I hvert fald ikke alene. I stedet er vi lige så fokuserede på de point vi endnu ikke har opnået; potentialet for at forsætte vores positive vækst.

HVAD SKER DER EFTER EN CERTIFICERING?

B Corp certificeringen var en vigtig milepæl på vores vej mod at krydse den neutrale linje. Og den var starten på en bevægelse, der skal sikre, at vi kan blive ved med at drive en ansvarlig virksomhed i vækst. En virksomhed, der i fremtiden kan give mere tilbage, end vi tager.

Med kravet om en re-certificering om tre år, er vi allerede godt i gang med at forberede nye initiativer, der kan forbedre vores positive indvirkninger på planeten. Fra januar 2024 har vi eksempelvis flyttet vores aluminiumproduktion fra Asien til Europa. Og vi har sat et ambitiøst mål om en ny score på 100 i 2026!