Skip to main content
Inspiration / Collabs / Håndværker – foreningen
Collabs

Håndværker – foreningen

AP 5001 curtaintrack at Håndværkerforeningen

Foto: Pernille Greve

I det historiske Moltkes Palæ i København finder man hovedkvarteret for Håndværkerforeningen, som har haft til huse her siden 1930. Caféen i stueetagen er indrettet med smukke farver og teksturer i samspil med flot gardindesign fra Living Art på Stilling gardinskinner. Her tjener de koboltblå vægge ikke blot som baggrund, men som et dynamisk lærred, der fylder rummet med energi. Det er dog de skræddersyede gardinløsninger, der virkelig stjæler opmærksomheden.

GULV-TIL-LOFT GARDINER

Lange gulv-til-loft gardiner pryder vinduerne mod gaden. Gardinerne er ophængt på speciallakerede, blå AP 2500 gardinskinner, der matcher væggene, og dermed bliver en lige så stor del af indretningen som tekstilerne.

De skiftende paneler af gråblåt stof med tekstur og luksuriøs, tæt fløjl i brændt orange skaber en visuel rytme, der ræsonnerer med rummets energi. Stofvalget forbedrer ikke kun rummets akustik men gør det visuelt indbydende og stilfuldt på samme tid.

AP 2001/ Speciallakeret blå

Stilling gardinskinner hos Håndværkerforeningen
AP 0521 gardinskinne fra Stilling hos Håndværkeforeningen i København

TRANSPARENTE WAVEGARDINER

Over baren tager gardindesignet en mere subtil, men ligeså imponerende drejning. En lang strømskinne, som bærer flere Gubi Multi-Lite pendler, er omgivet af korte, blå, halvtransparente wavegardiner. Gardinerne er monteret på en specialvalset, hvid AP 0520 gardinskinne, der strækker sig over hele baren. Tekstilet skjuler delvist lysskinnen og blødgør belysningen – og samtidig skaber det et svævende, æterisk element. Og danner en smuk kontrast til de tunge, dramatiske gulv-til-loft gardiner.

GARDINER LØFTER RUMMET

Gardindesignet i Håndværkerforeningen er et flot eksempel på foreningen af funktionalitet og æstetik. De tætte, taktile stofgardiner ved vinduerne giver privatliv og lyddæmning, hvilket er afgørende i et café- og barmiljø, mens de delikate transparente gardiner over baren leger med lys og bevægelse. Den gennemtænkte integration af farver, materialer og specialfremstillede gardinskinner viser, hvordan gardiner kan gøre meget mere end at dække et vindue; de kan løfte et helt rum, og bidrage betydeligt til dets atmosfære. I Håndværkerforeningen fortæller hver fold og nuance i gardinerne en historie om godt håndværk og kreative visioner.

Curtain track AP 0521 from Stilling at Håndværkerforeningen in Copenhagen
Custom blue Stilling curtain tracks at Håndværkerforeningen in Copenhagen
AP 5001 curtaintrack at Håndværkerforeningen
AP 2500 custom blue from Stilling at Håndværkerforeningen