Overdådige ophæng
Pressemeddelelse 28/02/2023
OVERDÅDIGE OPHÆNG
Metervis af tekstiler med flyvende fugle, nikkende blomster og finurlige figurer hænger side om side fra vægge, lofter og vinduer. Farver i blide, dystre og neutrale toner byder velkommen til haute couture- og kostumedesigner Anja Krag Vang og scenograf Mia Stensgaards atelier. Træd ind i en fabulerende fortælling, hvor forskellige gardinstænger fra Stilling sættes i scene og viser, hvor kreativt, elegant og alsidigt ophæng kan gøres.
Der er noget ganske særligt over et firma, der på 74. år ledes af den samme familie. Især når tidligere generationer stadig følger aktivt med på sidelinjen og fortsat modtager hilsner fra kunder, arkitekter og entreprenører. Det har Aluproff nu taget konsekvensen af ved at lade familie og firma smelte sammen til ét og samme navn, Stilling.
FANTASIFULD FUNKTION
I et tårn højt hævet over byens tage skaber Vang Stensgaard kostumer, scenografier og tekstiler i eget navn. Og det er i dette atelier, at de tester forskellige former for ophæng for at finde ud, hvilke stænger der passer bedst til hvilket rum og hvilket tekstil.
Mange udvælger udelukkende én type gardinskinne eller -stang til deres hjem, da de mener, at det skaber en sammenhæng i indretningen. Hos Vang Stensgaard påskønner de diversiteten og det personlige islæt ved at kombinere smalle karminrøde stænger med runde i bruneret messing og nogen helt tredje i farven klitsand.
Lyset er i evig forandring i den lange gang, som fører den besøgende ind i selve atelieret, hvor Anja Kragh Vang og Mia Stensgaard arbejder. Lyset fra de små tagvinduer filtreres gennem en vifte af farver og storslåede motiver, der med ynde og kreativitet hænger fra valsede AP 0520-loftsskinner og gør gangen både dragende og mystisk.
HOVEDROLLEINDEHAVER
Mindre spændende bliver det ikke i næste rum, hvor de to kunstnere har valgt at bruge Horisont-stænger i bruneret messing (HS 2000 Fusion) ganske utraditionelt. I stedet for at montere gardinerne på selve skinnen har de valgt at gøre Horisont-decostangen til et smukt centerpiece, der i stedet fastholder tekstilet mod væggen.
Foran de store ateliervinduer med udsigt over terrassen og skulpturerne på Det Ny Teater hænger tre forskellige tekstiler med hver sine farverige dekorationer. Fælles for dem er den karminrøde gardinstang (HS 2000), der løber hen langs hele loftet og gør det muligt for tekstilet af udfolde sine motiver helt eller delvist.
I samme rum er monteret endnu en stang fra Horisont-kollektionen, men denne gang sprøjtelakeret i farven klitsand, som bærer et af Vang Stensgaards mange vægpaneler.
Vang Steensgaard er en del af en voksende gruppe, der tildeler brugen af gardinstænger en langt større og mere kreativ rolle, hvilket også er årsagen til, at familien Stilling holder sig konstant opdateret, hvad angår kollektioner, materialer og nye monteringsmetoder. Og det samme gør deres håndværkere, der løbende oplæres i nye teknikker og værktøjer.
PRESSEKONTAKT
Pressehenvendelser modtages gerne til:
Jakob Hundborg v/Replique
jh@replique.dk
+45 4054 5496
Vang Stensgaards atelier i København