Skip to main content
Inspiration / Arts / TRONHJEM RØMER
ArtsInspiration

TRONHJEM RØMER

Kunstværk af Tronhjem Rømer på AP 9001 gardinskinne fra Stilling

Foto: Tableau og Pernille Greve

33 METER SPECIALFORMET SKINNE TIL TEKSTILKUNSTVÆRK

Stillings tekniske afdeling fik stillet en usædvanlig udfordring, da tekstilkunstnerne Tronhjem Rømer skulle bruge en 33 meter lang gardinskinne til deres kunstværk “Overtrykte Rum”. Et kunstværk der indgik i Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2023.

Tronhjem Rømer består af de to tekstildesignere og kunsthåndværkere, Trine Tronhjem og Liv Marie Rømer. Med udgangspunkt i tekstiltrykket undersøger duoen relationen mellem farver, materialer og lys med henblik på at skabe rumlige og sanselige oplevelser.

SPIRALVALSET AP 5001 S

Biennalen løb af stablen i oktober og november på Copenhagen Contemporary med en gruppeudstilling, der udforskede den nye digitale virkelighed og dens indflydelse på kunsthåndværk og design.

Blandt de 36 udstillede værker var det enestående tekstilkunstværk af Tronhjem Rømer med titlen “Overtrykte Rum”. Værket består af transfertryk på polyester, båret på en specialformet gardinskinnne, som var ophængt på tynde wireophæng for at skabe illusionen af et svævende værk. Og gardinskinnen bærer ikke bare kunstværket. Den indtræder via sin unikke form som en integreret del af udtrykket, specialdesignet til at understøtte de digitalt trykte, halvtransparente tekstiler.

Med udgangspunkt i det skitserede design, bad Tronhjem Rømer Stillings teknikere om at skabe en 33 meter lang AP 5001 S skinne, der blev valset til to modsatrettede spiraler – eller snirkler som de blev døbt. En præstation, der spillede en væsentlig rolle i at bringe den kunstneriske vision til virkelighed.

Et enestående tekstilkunstværk af Tronhjem Rømer med titlen "Overtrykte Rum"

EN NY MÅDE AT ARBEJDE MED PRINT

Det rumlige forløb skabes af én digitalprintet tekstilbane, der i samspil med det særprægede ophæng skaber en kontrast mellem to spiraler og det todimensionelle forløb, der løber mellem dem. Et forløb som understøttes af et vertikalt mønster, der er skabt ved hjælp af 3D-skitsering.

“Vi har for første gang arbejdet med vores mønstre i et 3D-program. Metoden har skabt en stærk relation mellem ornamentering og det fysiske rum. Det har uden tvivl ændret hele måden vi ser, tænker og arbejder med mønstre på,” fortæller Tronhjem Rømer.

Tekstil print af Tronhjem Rømer
Analoge test af Tronhjem Rømers kunstprint
Model for kunstværk af textilkunstnerne Tronhjem Rømer
Tronhjem Rømer udstilling på Biennalen

SANSELIG OPLEVELSE

For beskueren er “Overtrykte Rum” tænkt som en sanselig oplevelse. Værkets mønster bryder trykkets traditionelle rapport, og via tredimensionel skitsering skabes én åben komposition, der danner forbindelse mellem tekstil og rum.

“Der opstår et spændende møde mellem det digitale og fysiske rum, når mønsteret bliver materialiseret i tekstilet og installeret i rummet. Her skaber de mange lag af transparente tekstiler rumlige overtryk, der giver en både kropslig og sanselig oplevelse,” fortæller Tronhjem Rømer.

Tronhjem Roemers tekstil kunstvaerk på AP 5001 Stilling gardinskinne
Kunstværk af Tronhjem Rømer på AP 9001 gardinskinne fra Stilling

SPECIALDESIGNEDE ‘SNIRKLER’

Den 33 meter lange gardinskinne bærer det imponerende tekstil og spiller en mindre men ikke desto mindre vigtig rolle i værket.  Grundet dens enorme længde blev skinnen skabt i flere dele og samlet på stedet.

“Med udgangspunkt i tegningen fra kunden, starter vi altid med at udregne den totale længde og antallet af skinner, der skal bruges, så det passer med længden af stoffet. Vi får ofte benyttet flere af de matematiske metoder, som vi i vores skoletid svor, at vi aldrig ville få brug for i vores voksne liv”, smiler Stillings tekniker Carsten Hoffmann.

ET TRADITIONSFYLDT HÅNDVÆRK

“Da de to snirkler jo faktisk er identiske, lavede vi sættene 2-og-2 så de blev helt ens. Vi startede med de inderste buer, og arbejdede os udad, så alle samlingerne var lige over for hinanden. Den lige passage mellem de to snirkler lavede vi fleksibel, så afstanden kunne justeres efter ønske. Da valsemaskinen kun kan lave hele cirkler, justerede vi derefter det hele med ren håndkraft.”

“Det var spændende bagefter at kunne se snirklerne ophængt. Og så er det jo ikke hver dag at ens arbejde bliver udstillet på et kunstmuseum,” siger Carsten Hoffmann.

Stilling AP 5001 skinne til Tronhjem Roemer
Portræt af Stilling medarbejder, Carsten

Carsten Hoffmann

Tronhjem Rømer kunstværk "overtrykte rum" med en 33m lang Stilling gardinskinne
Kunstværk af Tronhjem Rømer - 33 m lang Stilling gardinskinne

OM TRONHJEM RØMER

Tronhjem Rømer består af de to tekstildesignere og kunsthåndværkere, Trine Tronhjem og Liv Marie Rømer. De tilbyder bestillingsarbejder, produktdesign samt farve- og materialerådgivning. Deres kreative praksis er funderet i håndværket tekstiltryk. Gennem samspillet mellem farve, materialer og lys sigter de efter at skabe stemningsfulde og sanselige oplevelser.

Tronhjem Rømer mener, at tekstiler, mønstre og ornamenter har et tydeligt, men ofte overset rumligt potentiale, som de stræber efter at manifestere gennem deres designpraksis. De søger at fremhæve værdien af mere sanselige materialer ved at bruge tekstiler og mønsterkompositioner til at balancere rum og skabe en sammenhængende helhed.

Portræt af Trine Tronhjem og Liv Marie Rømer

PÅ DESIGNMUSEUM DANMARK

Tronhjem Rømer udstiller også på Designmuseum Danmark som en del af gruppeudstillingen “The Future is Present”. Udstillingen løber til 31. december 2024 og hertil har Stilling leveret skinnesystemer i samarbejde med Merkur Gardiner.

Tronhjem Rømer kunstvaerk med en 33m lang spiralvalset Stilling gardinskinne
Tronhjem Rømer udstilling "Overtrykte rum"
Textilkunstnerne Tronhjem Rømers udtilling på Biennalen