Skip to main content
Vi er Stilling / Håndværk

Klassisk håndværk
og design

KUN DET BEDSTE ER GODT NOK!

Det gode håndværk og design har, siden virksomheden blev etableret i 1949, været en kernekompetence hos Stilling, og er det fortsat i dag, hvor 3. generation har taget over. Hvert eneste produkt, der forlader vores værksted i Brøndby, Danmark, afspejler vores kompromisløse tilgang til kvalitet, funktion og æstetik. 

Stilling skaber leverum. Vi udvikler nye produkter og løsninger med tanke på de mennesker, som indretter deres hjem med vores design. En gardinskinne eller gardinstang skal kunne indgå på lige fod med andre designelementer i interiøret. Og den skal fungere perfekt.

En gardinskinne fra Stilling kan skræddersyes, både i forhold til form, farve og funktion. Om den så er Super-elliptisk, har integreret LED lys, motortræk med stemmestyring, karnapbuk, valsning – eller en unik farve.

PRODUKTUDVIKLING DEL AF DNA

Produktudvikling er en af hjørnestenene i Stillings DNA. Vi elsker at nørde med funktionalitet og design, og tilstræber konstant at forfine og gentænke produkter og processer – og altid med respekt for mennesker og miljø. 

Vi udvælger og indkøber vores råvarer med største omhu og sætter en ære i at kunne tilbyde vores kunder produkter af de bedste materialer, i den bedste kvalitet, produceret på ansvarlig vis. Bæredygtighed er for os at tænke miljøpåvirkning og genanvendelse ind i både produktdesign, processer og forretningsmodel. Men bæredygtighed er også tidløst design og holdbare kvalitetsløsninger.

Vores skinnesortiment indeholder omkring 30 profiler. Flere af dem blev designet tilbage i 80’erne  og 90’erne og har allerede status af klassikere blandt arkitekter, bygherrer og vores mange dygtige kunder i ind- og udland. Vores ældste skinne, AP 0511, har vi solgt siden 1963. AP 0511 bliver pensioneret i år. Den afløses af en række profiler, og en udvidelse af porteføljen af skinner i Hydro CIRCAL® i 75 % genanvendt aluminium.

AP 5001

VORES SKINNESORTIMENT INDEHOLDER OMKRING 30 PROFILER. MANGE AF DEM BLEV DESIGNET TILBAGE I 80’ERNE OG HAR ALLEREDE STATUS AF KLASSIKERE BLANDT ARKITEKTER, BYGHERRER OG VORES MANGE DYGTIGE KUNDER I IND- OG UDLAND. VORES ÆLDSTE SKINNE, AP 0511, HAR VI SOLGT SIDEN 1963.

Materialer

PLAST

Stilling havde igennem årtier selv plastproduktion, men out-sourcede for år tilbage maskinerne til en lokal plastvirksomhed, som i dag varetager den primære produktion af de vigtigste plastkomponenter.

Selvom maskinerne er væk, er kendskabet til råvaren intakt, og vores store know-how på området hjælper os ikke alene til at træffe de mest hensigtsmæssige valg omkring materialesammensætning, men giver os også viden omkring håndtering og genanvendelse af spildproduktet. Vores seneste tiltag er et samarbejde omkring udvikling af tilbehør i genanvendt nylon.

TILBEHØR I 100 % GENBRUGT NYLON

Vi er i en evig søgen efter nye materialer, der kan hjælpe med at reducere vores aftryk på verden. Som noget af det seneste, er vi begyndt at bruge 100% genanvendt nylon som erstatning for konventionel plast i udvalgt tilbehør såsom glidere, endekapper og beslag.

Forinden introduktionen er det nye materiale blevet kunstigt ældet ved hjælp af UV stråling hos Dansk Teknologisk Institut, for at sikre at holdbarheden er i top.

Det nye tilbehør i genanvendt nylon er desuden blevet tildelt vores SUSTAIN™ mærkning, så du let kan identificere det i vores kataloger.

ALUMINIUM

Aluminium er det tredje mest almindelige grundstof i jordskorpen efter ilt og silicium. Der er med andre ord mere aluminium end jern i denne verden, og ressourcerne kan holde i mange generationer. Aluminium vejer kun 1/3 af stål (2,7 g/cm3) og den lave vægt betyder reduceret energiforbrug under transport, hvilket gør det økonomisk bæredygtigt.

Aluminium reagerer med luftens ilt og danner et beskyttende oxidlag, som gør det korrosionsbestandigt. Det betyder mindre vedligehold og udskiftning, hvilket er gode nyheder for både miljøet og ethvert projektbudget.

Aluminium er 100% genanvendeligt, og det kræver kun 5 procent af den energi, der er nødvendig for at producere primærmetallet, at genvinde det. 75 procent af alt det aluminium, som er produceret, er stadig i brug.

Aluminium er meget smidigt og kan formes til næsten alt. Det er kort sagt velegnet til en lang række formål som kræver genanvendelighed, styrke og lav vægt.

Problemet med aluminium er, at det har et stor miljømæssigt aftryk grundet produktions- og transport forhold. Derfor er vi gradvist ved at omlægge vores skinneproduktion til aluminium med en høj andel af genanvendt materiale samt produktion ved hjælp af vedvarende energi.

HYDRO CIRCAL®

Det genanvendte aluminium, der bruges til alle vores SUSTAIN™ mærkede gardinskinner, er en særlig blanding, kaldet Hydro CIRCAL® 75R,

Hydro CIRCAL® består nemlig af min. 75 % genanvendt (end-of-life) materiale. Altså materiale, der allerede har været brugt én gang før. Hertil kommer maks. 25% konventionel aluminium.

Den unikke blanding resulterer i et aluminium med et lavere CO2 aftryk, der forsat kan bukkes og valses til unikke former.  Og så er det ekstruderet udelukkende ved brug af vedvarende energi.

CO2 udledningen fra Hydro CIRCAL® er på bare 2,3 kg. pr. kg. aluminium, hvilket til sammenligning er 73% mindre end det tilsvarende konventionelle aluminium vi forbruger i Europa (kilde: IAI, EAA, Norsk Hydro)

Hydro CIRCAL® 75R er DNV, GL og epd® certificeret.

OVERFLADER

Vores skinner leveres med enten lakeret, anodiseret eller børstet overflade, og lakerede profiler udgør mere end 80% af vores samlede salg. Vi samarbejder også her med de absolut bedste leverandører i branchen, herunder blandt andre Danmarks største virksomhed indenfor pulverlakering, Dancolor, for hvem kvalitet og miljø står meget højt på prioriteringslisten, med certificeringer indenfor både miljøledelse (ISO 14001) og kvalitet efter tyske GSB-standarder.

Alle vores skinner tilbydes i udvalgte standardfarver, men kan leveres i alle RAL- og NCS-farver, så løsningen kan tilpasses kundens specifikke projekt, stil eller ønsker.

 

Bliv inspireret –
se vores Collabs